En hollandsk producent af friske grøntsager har valgt HM300-løsningen fra HM Systems til hurtig, præcis og effektiv mærkning af agurker i forskellige størrelser og former.
Med etikettering af op til 160 agurker i minuttet håndterer HM300 de naturlige variationer i produktionen med høj fleksibilitet og stabil performance.
Da en hollandsk producent stod over for opgaven med at mærke agurker i forskellige størrelser med fortrykte etiketter, var det afgørende med en løsning, der kunne yde både hastighed, præcision og fleksibilitet.
Produkterne varierer naturligt i længde, diameter og overflade.
Til netop dette formål var vores effektive HM300 labeller det oplagte valg.
HM300 er en kompakt og højtydende mærkningsløsning, der er udviklet til at fungere stabilt i krævende produktionsmiljøer.
“Vi oplever, at flere og flere fødevareproducenter har stigende krav til både hastighed, præcision og fleksibilitet, når det kommer til etikettering. HM300 er ideel til denne opgave med etikettering af agurker, hvor der er en naturlig stor produktvariation.”
– Jan Kondrup, Sales Manager, HM Systems
Maskinen er bygget i anodiseret aluminium og rustfrit stål og styres af et kraftfuldt mikroprocessor-baseret system, som sikrer stabil og ensartet mærkning også på ujævne overflader.
Med sin intuitive brugerflade og kapacitet til at gemme op til 100 mærkningsprogrammer, er HM300 særligt velegnet til producenter med hyppige omstillinger eller sæsonprægede variationer i produktionen.
“Med programmerbar opsætning og stabil performance gør HM300 det let for operatører at skifte mellem forskellige etiketformater og produktstørrelser.”
– Jan Kondrup, Sales Manager, HM Systems
HM300-løsningen er nu fuldt installeret og i drift hos den hollandske producent, hvor den hver dag mærker agurker. Maskinen udfører etiketteringen hurtigt, skånsomt og med stor præcision.
Måske har én af disse friskmærkede agurker allerede fundet vej til dit køleskab?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag seneste nyheder og historier direkte i din indbakke.