Specialbygget løsning med øget stabilitet og IP63-tætning sikrer drift under krævende rengøringsforhold.
Hos en stor amerikansk fødevareproducent var kravene tydelige fra begyndelsen: Etiketteringsmaskinen skulle kunne tåle intensiv rengøring og levere stabil drift uden afbrydelser.
Derfor henvendte vores partner Pro-Pac sig med ønske om en specialtilpasset Cross Web-løsning, der kunne bygges ekstra robust.
Behovet udspringer af et produktionsmiljø, hvor både kraftig rengøring, høje hygiejnekrav og lange driftstider er hverdag. Det stiller ekstraordinære forventninger til en ellers meget robust standardmaskine: HM 4000-Servo Cross Web. En maskine, der allerede er bygget til 24-timers drift i krævende fødevaremiljøer.
Kunden ønskede en løsning, der kunne tåle intensivt washdown og samtidig levere maksimal præcision i top- og bundetiketteringen på thermoformere.
“Selv vores standard Cross Web er bygget til hårde miljøer, men i det her tilfælde skulle vi skrue yderligere op både for tæthed og stabilitet,” forklarer Sten Krag-Hansen, CSO hos HM Systems.
R&D Manager, Kenny Bennetsen, supplerede i specifikationen, at der blev behov for en række modificeringer, bl.a.:
Disse ændringer gør, at alle åbninger, hvor vand potentielt kan trænge ind under rengøring, nu enten er flyttet, lukket eller sikret. Naturligvis uden at det påvirker maskinens ydeevne.
Den specialudviklede Heavy Duty-version tager udgangspunkt i HM Systems’ standard HM 4000-Servo Cross Web.
Maskinen løser opgaverne med samme servodrevne dispensere, op til 60 m/min i hastighed og et brugervenligt kontrolpanel med programdatabase, men konstruktionen er blevet forstærket netop dér, hvor kundens miljø stillede ekstra krav.
Kunden har fået en løsning, der bygger videre på en gennemtestet platform, men med en øget robusthed dér, hvor rengøringsrutiner og belastninger er størst.
“Kunden har brug for en robust Cross Web, der kan sikre stabil drift i et miljø med hyppig og intensiv rengøring,” fortæller Sten Krag-Hansen, CSO hos HM Systems.
“Når en producent kører i døgndrift, bliver driftstop hurtigt dyrt. Derfor giver det mening at investere i en endnu mere stabil løsning, hvis produktionen kræver det.”
De konstruktionsmæssige opgraderinger betyder, at maskinen nu står stærkere over for både vand, vibrationer og langvarig belastning.
Den nye version er ikke designet til slangevask fra alle vinkler, men er væsentligt bedre sikret mod fugt, sprøjt og vandpåvirkning end en standard Cross Web.
Konkret betyder det, at:
Resultatet er langt færre potentielle fejlkilder i et miljø, hvor fugt ellers kan give udfald, fejlalarmer eller behov for unødvendig service.
Selvom løsningen er udviklet til én specifik fødevareproducent, er dette en løsning som mange på tværs af industrien kan få gavn af.
“Det her er et godt eksempel på, at vi gerne går det ekstra skridt, når en producent har særlige krav. Når vi først har bygget én specialmodel, har vi fundamentet til at gøre det igen.”
– Sten Krag-Hansen
HM Systems udvikler både standardløsninger og kundetilpassede systemer.
Har I et produktionsmiljø, hvor standardløsninger ikke er nok, eller hvor krav til tæthed, robusthed eller præcision overstiger det sædvanlige, hjælper vi gerne med at afdække mulighederne.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag seneste nyheder og historier direkte i din indbakke.