PTA-medarbejder med solid procesforståelse og stærke koordineringsevner

Vil du være bindeleddet, der har overblikket og får alt til at gå op i en højere enhed?

Når du trives i krydsfeltet mellem planlægning, produktion og praktisk problemløsning, er der få steder, hvor din indsats kan mærkes så tydeligt som i PTA-afdelingen hos HM Systems.

Her er du med til at sikre, at materialer er på plads, ordrer er klar til produktion, deadlines bliver overholdt og med ro og overblik håndterer, når der opstår ændringer undervejs.

 

 

Rollen kort

 

Du bliver en del af vores PTA-afdeling i en nyoprettet rolle som PTA-medarbejder med ansvar for at planlægge og prioritere produktionsordrer, så vores produktion kører effektivt.

Du arbejder tæt sammen med produktionsleder, indkøb og logistik. Du bliver både den, der har overblikket, og den, der får tingene til at ske.

“Det er et spændende felt mellem produktion, udvikling og logistik, hvor struktur og stærke koordineringsevner er helt afgørende for at skabe fremdrift.”
Yvonne Mynster, Supply Chain Manager, HM Systems

 

Dine opgaver

Som PTA-medarbejder bliver du det naturlige omdrejningspunkt for overblikket i produktionen og sikrer, at planer omsættes til handling i tæt samarbejde med både produktion, logistik og indkøb.

Dine konkrete arbejdsopgaver:

  • Teknisk gennemgang af ordrer og sikring af produktionsmodning
  • Planlægning og prioritering af produktionsordrer på tværs af linjer og ressourcer
  • Udarbejdelse af produktionsplaner samt tæt koordinering med produktionslederen
  • Løbende input til indkøb og disponering af materialer
  • Generering og vedligeholdelse af maskindata
  • Optimering af produktionsflow og løbende forbedringer
  • Håndtering af ad hoc-opgaver, når virkeligheden kræver hurtige justeringer
  • Sikre rettidig levering – internt mellem afdelinger og eksternt til kunder

 

 

 

 

Dine kvalifikationer

Du er typen, der trives med ansvar, bevarer overblikket i komplekse sammenhænge og skaber struktur gennem samarbejde.

Vi forventer, at du:

  • Besidder solid procesforståelse, godt overblik og stærke koordineringsevner
  • Er ansvarsbevidst, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Trives i samarbejde på tværs af niveauer og fagligheder
  • Erfaring med produktionsplanlægning i en industri- eller montagevirksomhed er en fordel
  • Er stærk IT-bruger
  • Er engageret og proaktiv – du ser forbedringerne og hjælper med at gennemføre dem
  • Måske er du uddannet produktionsteknolog? Nyuddannede er også velkomne til at søge

 

 

Hvad kan du forvente hos os?

 

Hos HM Systems bliver du en del af en ambitiøs virksomhed i udvikling.

Du får:

  • En hverdag med indflydelse, variation og synlige resultater
  • Et stærkt planlægnings- og produktionsteam, der løfter i flok
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsordning
  • Mulighed for frokostordning
  • Aktiv personaleforening med sociale aktiviteter for både medarbejdere og familie

 

 


Om HM Systems A/S

Vi er en dansk virksomhed med hovedkontor og produktion i Haderslev. Vi udvikler, producerer og servicerer avancerede etiketterings- og mærkningsløsninger til industrien. Med mere end 35 års erfaring, en stærk portefølje af teknologiske produkter og et engageret team leverer vi både standardløsninger og skræddersyede løsninger, der optimerer vores kunders drift og kvalitet.


I dag er vi 60+ medarbejdere. De fleste i Haderslev, og med søsterselskabet Collamat i Schweiz.

 

 



Klar til at sætte retning på produktionen?

Send din ansøgning og dit CV til vores CEO, Morten Skov, på e-mail: msk@hm-systems.dk.

 

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at skrive – vi vender hurtigt tilbage.

 

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde den rette kollega velkommen i teamet.