CEO med solid kommerciel baggrund i internationalt salg og salgsledelse

ANSVAR FOR HELE VIRKSOMHEDEN MED FOKUS PÅ DEN KOMMERCIELLE DEL AF FORRETNINGEN

Har du en solid kommerciel baggrund i internationalt salg og salgsledelse? Og er du klar til at tage det fulde økonomiske og organisatoriske ansvar i en markedsledende, international virksomhed med fuld værdikæde? Så har du muligheden for at blive CEO hos HM Systems.
Virksomheden har gennem 40 år opbygget en særdeles stærk position som leverandør af labelling- og mærkningsudstyr til en bred vifte af brancher verden over. Med en solid ejer i ryggen og et opdateret produktprogram i kataloget er HM Systems klar til at byde en ny CEO velkommen – en leder, der kan sætte retning for nye strategiske markedstiltag og som ser det som sin hovedopgave at skabe rammerne for at organisationen trives og leverer resultater.

Udvikling af markeder og organisation på et solidt forretningsgrundlag

Som CEO hos HM Systems kommer du til at stå i spidsen for en virksomhed, hvor høj specialistviden inden for alle funktioner præger organisationen.


HM Systems har opbygget sin position gennem en strategi, der kombinerer egen produktudvikling og produktion med markedsføring af agenturprodukter – en tilgang, som skaber en betydelig synergi. Virksomheden har desuden foretaget en række opkøb af kolleger i branchen både i Danmark og i udlandet. Hovedparten er fuldt integreret i virksomheden, mens Collamat AG fungerer som et selvstændigt datterselskab med hovedsæde i Schweiz og stærk markedsposition på flere internationale markeder.


Forretningsgrundlaget er solidt, og det bliver din opgave at bringe kompetencer og produkter i spil på en måde, der udløser virksomhedens fulde potentiale.


Det forventes, at du personligt tager en aktiv rolle i at udvikle salgskanalerne, som både omfatter distributører, OEM-kunder og slutkunder indenfor industrien – afhængig af løsningernes kompleksitet og de geografiske forhold. Derudover at udvikle aftermarket med bl.a. service og forbrugsprodukter. HM Systems råder over en erfaren og kompetent salgsstyrke, så din opgave bliver her at sætte retning og skabe rammer for optimal drift og udvikling.


Trods virksomhedens størrelse er der tale om en kompleks organisation med alle de funktioner og personligheder, som kendetegner en virksomhed med fuld værdikæde. En af dine vigtigste opgaver som CEO bliver derfor at skabe sammenhængskraft og sikre, at synergier og kompetencer omsættes til konkrete kundeoplevelser. Målet er, at kunderne tydeligt ser fordelene ved at samarbejde med en virksomhed, som både udvikler og producerer egne produkter og løsninger i Danmark.


Du kommer til at arbejde tæt sammen med en professionel bestyrelse og en erfaren, engageret ledergruppe, hvor alle nøglefunktioner er stærkt bemandet.

Der er med andre ord solid opbakning til opgaven, og selvom ansvaret for det endelige resultat naturligvis er dit, vil du hurtigt erfare, at den videre udvikling af HM Systems er et fælles projekt for hele teamet.

 

 

 

 

International købmand med bred organisatorisk forståelse

HM Systems søger en erfaren international forretningsprofil, der ikke nødvendigvis allerede har erfaring som CEO, men som ved, hvordan man udvikler og leverer et konkurrencedygtigt tilbud til markedet.


Din baggrund bygger derfor først og fremmest på et stærkt kommercielt fundament med erfaring indenfor internationalt, teknisk salg gennem forhandlere eller distributører. Denne erfaring har givet dig indsigt i en bred vifte af de kompetencer, der skal til for at opnå succes som CEO - herunder også en forståelse for tekniske løsninger, som sætter dig i stand til at føre en kvalificeret dialog med både kunder og den tekniske organisation.


Som CEO - og med det fulde ansvar for hele virksomheden - er det afgørende, at du er komfortabel med at sætte en klar retning. Samtidig bliver du, i kraft at din tilgængelighed og ukomplicerede væremåde, naturligt involveret i de vanskeligste dilemmaer, så organisationen kan komme videre, og medarbejderne ved, at du står på mål for beslutninger med betydning for den samlede forretning.


Du har naturligvis økonomisk indsigt på virksomhedsniveau og er vant til at arbejde med kontrakter og generelle juridiske spørgsmål.


Du har sandsynligvis altid beskæftiget dig med international forretning - og du ser hele verden som din naturlige spilleplade.

 

 

Selvstændigt ansvar med reference til en professionel bestyrelse

 

Den nye CEO tilbydes en meget spændende opgave med at udvikle en virksomhed, der allerede succesfuldt indtager en stærk position på et internationalt vækstmarked. Tænk på, at 90 % af al mærkning på de varer, du køber, kræver udstyr som det, HM Systems leverer. Du får mulighed for at bruge al din viden og erfaring i spil for at udnytte organisationens unikke kompetencer, og du vil selv få en central rolle i udviklingen af både den kommercielle og organisatoriske del af virksomheden.


Du kommer til at arbejde tæt sammen med en professionel bestyrelse, der har indgående kendskab til de udfordringer og muligheder, som følger med en virksomhed med HM Systems’ DNA.

Har du de rette forudsætninger – og ambition om at stå i spidsen for at udvikle en mellemstor international teknologivirksomhed til næste niveau, hører vi gerne fra dig.

 

 

 

 


Om HM Systems A/S

HM Systems A/S er en betydelig leverandør af mærknings- og labelling udstyr til en lang række industrier over hele verden. Virksomheden udvikler egne produkter og kundespecifikke løsninger på fabrikken i Haderslev, hvor også komponent-fremstilling og montage foregår. Virksomheden har i kraft af sit ejerskab haft mulighed for at være en del af konsolideringen af branchen. HM Systems A/S´ hovedaktionær er Agena A/S, som er et velkonsolideret familieselskab med forskellige aktiviteter. HM Systems beskæftiger ca. 60 medarbejdere i Danmark og har et selvstændigt datterselskab i Schweiz.

 

 



Ansøg nu

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. 

 

Kontakt Jesper Nielsen eller Marco Rosenlund Jespersen hos PeopleLink på 6610 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Søg stillingen