Foodmark vælger igen etiketteringsmaskiner fra HM Systems

"Vi har valgt at samarbejde med HM System igen – ikke kun fordi etiketteringsmaskinerne har fungeret pålideligt i årtier, men især fordi Ole og HM System altid har ydet hurtig og pålidelig support. Det er utroligt værdifuldt for os, da vi skal sikre, at produktionen altid kan køre – især i højsæsonen om sommeren, hvor maskinerne ikke må stå stille et eneste minut!"

fortæller Mikaela Norén, Projektingeniør hos Foodmark AB



Efter mange års stabil drift med HM Systems’ etiketteringsudstyr har den svenske fødevareproducent Foodmark valgt at investere i nye maskiner – igen fra HM Systems.

 

Et langvarigt samarbejde og en dyb forståelse for kundens behov ligger til grund for den tillid, som i dag beskrives som et partnerskab.

 

For mig er Foodmark ikke bare en kunde. Der er mange, der kalder deres kunder for samarbejdspartnere, men det er det ord, der bedst beskriver det for mig: En samarbejdspartner, som vi kender ud og ind,” fortæller Ole Kristensen, Sales Manager hos HM Systems. “Vi ved, hvad de har brug for, og hvordan vi bedst hjælper dem med at sikre en drift, der bare fungerer.

Pålidelig etikettering gennem 25 år

Den nuværende etiketteringsløsning på Foodmarks 200 grams-linje blev leveret for over to årtier siden, efter en anden leverandør fejlede midt i testfasen.

HM Systems (dengang Fischer) trådte straks til med en akut løsning og leverede hurtigt derefter det etiketteringssetup, som nu står til udskiftning – efter at have kørt i imponerende 25 år og stadig fungerer.

 

De maskiner, vi satte op dengang, har bare kørt og kørt,” siger Ole Kristensen. “Det er de samme maskiner, vi nu skal til at udskifte. Det siger både noget om kvaliteten og om den relation, vi har til Foodmark.

 

Ole Kristensen har arbejdet med Foodmark siden 1994, og relationen går langt ud over almindelig kundekontakt. Han beskriver følelsen af at komme “hjem” på besøg hos dem. En tillid, der er bygget op gennem årtier.

 

Når jeg besøger Foodmark, hilser jeg på alle – det føles hjemmevant. De sagde det selv: De kan regne med os.

Etikettering med fokus på miljø og lovgivning

Foodmark benytter plastetiketter, der matcher emballagens materiale. Det er ikke tilfældigt, men noget, de har arbejdet for, og som har krævet en del tilpasning.

 

EU-lovgivning stiller i stigende grad krav om, at producenter anvender etiketter, der ikke besværliggør affaldssorteringen. Mismatchede materialer kan nemlig føre til bøder og manglende genanvendelse.

 

Det er vigtigt for Foodmark at være på forkant med lovgivningen. Det har givet dem udfordringer undervejs, men vi har hjulpet dem hele vejen – og sørget for, at deres etiketteringsudstyr er opdateret og fremtidssikret,” siger Ole Kristensen.

 

Ifølge EU’s emballageforordning (forslag fra 2022): “Labels should be made of the same material as the packaging to ensure recyclability and avoid contamination of recycling streams.

Teknisk setup: Høj hastighed og præcision

På 200g-linjen hos Foodmark etiketteres 160 bægre i minuttet med tre etiketter: én på hver side og én på toppen. Løsningen består af 3 x HM3000S-etiketteringsmaskiner med motoriserede opspolere.

 

Produktflowet er optimeret med et rundbord som buffer, da der er begrænset plads på linjen efter etiketteringsstationen. Det betyder, at maskinen ikke skal tømmes manuelt ved stop, hvilket minimerer nedetid og sikrer kontinuerlig produktion.

Vil du have hjælp til din etiketteringsløsning?

 

Kontakt os i dag, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med en løsning, der holder – også om 25 år.

 

Kontakt - Salg